Nationale flag Flag til søs Dannebrog Andre flag Historie Billeder Kontakt Home

Dannebrog
Fakta
Flagkalender og "regler"
Dannebrog til søs
Forskellige Danske flag
Flagets proportioner
Historie
Dannebrog mistes gentagne gange
Roligan not Hooligan
Valdemar Sejr, Anders Sunesen og Dannebrog
Ravenefanen
Blandet
Skjoldformer og Dannebrog
Flagsange
Dannebrogsordnen
Dannebrog på Frimærker
Dannebrog mistes gentagne gange

Sædvanligvis fremstille historien om det gamle gamle Dannebrog på den måde, at det er den samme fane, som "faldt ned fra himlen" i Estland, som siden mistes i Ditmarsken, og senere går til grunde i 1600-tallet i Slesvig Domkirke.

Det er imidlertid næppe korrekt. Dannebrog mistes, ødelægges eller går til grunde mange gange. Den første gang flaget bortkommer, er, da Erik af Pommern fjerner Dannebrog med samt statskassen fra Kalundborg slot. Christiern Pedersøn fortæller herom desuden i sin danske krønike skrevet i tidsrummet 1501-29, at kong Erik blandt de rigsskatte han fra Kalundborg slot medfører hjem til Pommern er "en bannere som kallis Dannebroge".

Næste gang Dannebrog mistes, er da flaget af marsk Niels Stensøn føres til Sverige i 1439, hvor det blev erobret af svenskerne. Det bortkom også da kong Christian den Første i 1464 sejlede fra Stockholm. I Steka sund erobrede bønder et af kongens skibe, hvorfra de tog et banner "thet the kallade Danabroka".

Dannebrog mistes ved slaget på valpladsen på Brunkebjerget i 1471, som Kristian 1. tabte til Steen Sture. "Ved hoffvetbaneret Danerbroge lå mere end it halff tusind døde". Det samme anføres i "Sten Sture den ældres krønike". Efter et grufuldt og blodigt slag ved foden af Brunkebjerget fik fanebæreren nok, og flygtede op på toppen af bjerget til danskernes hovedlejr: "Danskarna kände krafterne tryta. Och kunde ej hålla Danebrog, Sedan själva herr Strange fått nog. Och sett fem hundra danskar omkring sig falla. - Nåde dem Gud som skapat os alla!" . Senere hen mod aften angreb svenskerne selve bjerget: "Uppe på berget blev striden ny, Och vapnen färgades åter röda. Människans hjärta måtte väl blöda: Långan väg hördes gall och gny. Danskar och tyskar nedföllo döda, så tätt, att marken blev klibbig av blod, och fukt och damm i vädret stod....Omsider slets Danebrog ned med stången, och togs ej tillbaka denna gången".

Dannebrog i Stockholm
Et historisk billed af det svenske Dannebrog, der blev erobret i 1679 i Helsingborg.
Billedet er taget i 1970. Flaget Opbevares i dag i Stockholm.


I år 1500 mister kong Hans Dannebrog i "Dytmersken" efter af bannerføren hr. Alefeld "var slagen. Den Dannebrogsfane, som mistedes af kong Hans i Ditmarsken i år 1500, blev tilbagegivet i 1559. Siden blev fanen ophængt i Slesvig Domkirke, hvor den gik til grunde ca. 1660.

Dette kan selvfølgelig ikke være samme fane, som bliver taget fra skibet i Stærkesund i 1464, eller som bliver erobret af Svenskerne under slaget ved Brunkebjerg i 1471, For den Dannebrogsfane, der blev mistet i Ditmarsken, befandt sig jo stadig dér. Og det kan i hvert fald heller ikke være det samme Dannebrog, som vi hører om i Uppsala langfredag 1520, hvor en svensk bondehær blev revet op af Christian den Andens hær under Otto Krumpen. Dannebrog blev her båret af Mogens Gyldenstjerne, som blev såret og var i livsfare, men blev reddet af den siden navnkundige Peder Skram.

Dannebrog er altså med sikkerhed gået tabt adskillige gange, og har deltaget i et utal af stridigheder. Det er altså utænkeligt, at det ved alle de nævnte lejligheder var samme og identiske pind med stof på, som "faldt ned fra himlen i 1219, og som blev tilbageleveret af Ditmarskerne i 1599. Til gengæld synes Dannebrog generelt alligevel at have været en slags unikum i den betydning, at man kun havde et enkelt eksemplar af Dannebrog stående. Og til og med Christian den Anden møder vi fortsat kun Dannebrog som et unikum i rollen som felthærens hovedbanner.