|
Nationale flag | |||||
Roligan Not HooliganDanish dynamiteDet var der et sted: på sportsarenaen. Umiddelbart hang det sammen med fodboldlandsholdets succes.
Som den lille grimme ælling
Danmark Europamestre 1992
Danske sportsfolks internationale sejre formåede også at bløde op for indenrigspolitiske modsætninger. Det så man i 1992, hvor danskerne om aftenen den 26. juni sad klistret til tv-skærmene på trods af det lune midsommervejr uden for. Opmærksomheden var rettet mod Nya Ullevi i Gøteborg hvor det danske fodboldlandshold spillede finale om europamesterskabet mod Tyskland. Titusinder af danske roligans fyldte tilskuerpladserne, rødt og hvidt dominerede med Dannebrog og bannere. De sminkede sig med rød/hvid ansigtsmaling, t-shirts i de danske farver, vikingehjelm, klaphat eller kasket med to krydsede flag. Før kampen sang Hanne Boel for på "Det er et yndigt land", men blev omgående overdøvet af et tusindtalligt kor, som sang nationalsangen. Da dommeren fløjtede kampen af, stod der 2-0 på måltavlen. Danmark havde vundet Europamesterskabet ved at slå de tyske verdensmestre, og det var ikke alene i Gøteborg, jubelen brød ud. I København samledes 40.000 mennesker på Rådhuspladsen og i alle danske provinsbyer strømmede folk ud på gaderne i fælles begejstring, med svingende flag, spontane omfavnelser, bilhorn, slagsange og tusindtalligt kor, som sang nationalsangen. Da dommeren fløjtede kampen af, stod der 2-0 på måltavlen.
EU og nationalfølelsenDanmark havde vundet Europamesterskabet ved at slå de tyske verdensmestre, og det var ikke alene i Gøteborg, jubelen brød ud. I København samledes 40.000 mennesker på Rådhuspladsen og i alle danske provinsbyer strømmede folk ud på gaderne i fælles begejstring, med svingende flag, spontane omfavnelser, bilhorn, slagsange og talekor, - en blanding af rituelle handlinger, som var hentet fra danske, sydeuropæiske og latinamerikanske fodboldscener. Dannebrog blev for en stund både sejrsbanner og festsymbol. Styrken i nationens fælles sejrsrus udsprang imidlertid ikke alene af det sportslige resultat. Godt tre uger forud - den 2. juni - havde afstemningen om Maastricht-traktaten splittet danskerne i to lige store lejre. Spaltningen af nationen gjorde ondt, og derfor virkede det forløsende, at danskerne kunne forenes i fælles begejstring over et europamesterskab. Her var det kærkomment at have noget festligt af være fælles om. Samfundsmæssig ubalance har danskerne det traditionelt ikke godt med. |
|||||
Tibage til Dannebrog
|
|||||